mandag den 22. april 2013

Pastaret med skinke og ærter


Onsdag i sidste uge var jeg alene hjemme, og jeg fik lige pludselig lyst til at genskabe en af ungdommens retter fra det lokale pizzeria, en ret som jeg har forsøgt mig med flere gange tidligere, men som jeg ikke tror, at jeg har lavet i over 10 år. Nu har jeg jo lært noget mere om madlavning og greb det en smule anderledes ad end for 12 år siden.
Retten fra pizzeriaet var pasta penne i en krydret mælkesovs med ærter og skinke.

Onsdag besluttede jeg mig for at lave en ostesauce (mornay sauce) baseret på den klassisk bechamelsauce og så krydre den godt med muskat og peber.

Becahmelsauce:
1/2 l sødmælk
25g løg
1/4 tsk hvide peberkorn
Laurbærblad
50g smør
50g mel

Mælken koges op med løg, hvidepeberkorn og laurbærblad, tages af varmen og trækker 15min. Smøret smeltes i en gryde og melen tilsættes. Der røres godt, blandingen (blond roux) skal ikke tage farve, men den skal ristes godt igennem alligevel, det tager noget af melsmagen, så saucen ikke kommer til at smage af mel.
Når mælken har trukket, sigtes løg og krydderier fra. Mælken koges op og rouxen tilsættes lidt ad gangen, til den ønskede konsistens. Saucen koges godt igennem.

Da bechamelen var færdig, tilsatte jeg en slat kalvefond og revet ost. Skulle det nu have været en klassisk mornay sauce, skulle der også have været tilsat smør, men det fandt jeg helt unødvendigt. Saucen smagte jeg til med rigelige mængder friskrevet muskatnød, sort peber og en smule salt.
Tilsidst tilsatte jeg den kogte pasta, frosne ærter og skinkestrimler og varmede det hele godt igennem.
Jeg spiste retten af mine nye selvmalede mega mussel tallerken, som jeg malede hos Royal Copenhagen i Århus for en lille måned siden, og som jeg havde hentet i butikken samme dag. Det smagte dejligt, det var næsten som at være 20 igen. Den må snart laves igen og servers for kæresten også.






Ingen kommentarer:

Send en kommentar